Årets gang 2020

     
             

 

 

Så blev jule- og nytåraften endelig overstået og man kan endelig få lidt ro igen. Ingen bytteræs de første dage for butikkerne er heldigvis lukkede. OG jeg skal heldigvis heller ikke bytte. Jow jow.

 

Og hvordan er 2020 så gået?

Set fra mit beskedne og egoistiske hjørne har det overordnet set været et skidegodt år. Og ja min matematiske hjerne tæller flere minusser end plusser, men hvad pokker gør det når plusserne har haft STØRRE værdi ?

 

2020 fortsatte arbejdsmæssigt hvor jeg slap 2019. Nemlig som medarbejdende teamleder på mosebyggeriet i Gødstrup, DNV eller nærmere kendt som Super Sygehuset i Gødstrup. Byggeriet skulle jo være færdig NU så en kollega og jeg spenderede juledagene 2019 på operationsstuerne i etape 1 således at  næste hold af håndværkere kunne komme til. Jow jow.

Der var så lige den hummel i det, at elektrikeren før os havde ikke fået klargjort alle stuerne til os og noget var håbløst fejlmonteret eller tåbeligt planlagt fra Byggeledelsens side. Jow jow.

Så da vi nogle få dage inde i 2020 skulle lave de sidste opsætninger var alle stuerne under en hermestisk rengøring og tillukning. Efter et par dages kommunikation på noget som lignede "østengelsk" kom liften igennem plastikken og vi blev færdige. Tror også det var gået op for Byggeledelsen, at der også fandtes andre "borende" håndværkere som ikke var færdige med disse rum. Jow jow.

 

Et skidegodt job, men præget af dårlig en dårlig byggeledelse og styring og som - helt "overraskende" - smittede ned ad gennem diverse lag af virksomheder og håndværkere.... Jow jow.

 

Lige siden vi startede havde vi en højt uddannet formand, som ofte havde det med at vade i mod strømmen af normal menneskelig empati og som slet ikke havde den store forståelse for det de fleste vil kalde almindelig god omgangstone på arbejdspladsen.

Nøj hvor kunne han skabe utryghed og kedelig stemning. Selv den østeuropæiske "forstærkning" og chefens familiemedlemmer på pladsen forsøgte at arbejde under hans ledelse, men det var svært at komme i gennem til chefen når de nu var gode venner "nede fra Kroen".... Jow jow.

 

Og nå ja. Jeg var jo egentlig ansat med firmabil, men den kom aldrig, mens chefens ansatte famliemedlemmer straks fik en firmavogn når de fik kørekort. Jow jow.

 

Så var det jo lige, at konen også fik arbejde i en mellemstor provinsby sydøst for Holstebro og med Corona ramte tog ville dette være en udfordring. Skulle vi købe en bil, en mc eller skulle den offentlige transport være fremtiden?

 

Nå ja. Vi havde lige planlagt en fredags biltur til Himmerland så på vej der op faldt det mig lige ind, at foreslå konen om hun havde lyst til at se en mc i virkeligheden.... Og minsandten om ikke Kåre og Gert ved Farsø MC tilfældigvis havde en rød Suzuki GSX 750 F til salg..... Nå vi nåede ikke rundt på den planlagte biltur, men nåede da lige at besøge et par forhandlere mere i Østjylland den dag..... Jow jow.

 

Resultatet blev, at Farsø MC mistede en Suzuki GSX 750 F og fik til gengæld vores sparegris - med indhold..... Jow jow

 

En fornuftig investering for min gamle piskesmældsskade blev pillefri i løbet af en månedstid og der blev trillet mange omveje hjem fra jobbet.

 

 

             
 

 
             
     

En aftentur med Gunnar - en anden gammel fototosse - satte imidlertid en prop i køreturen, idet den gamle her havde glemt, at skubbe geararmen en tand ned ved et stop i Thorsminde. Det resulterede så i, at jeg kom nederst og lille Suzi lå ovenpå mig midt på p-pladsen.... Jow jow.

Suzi måtte på Skadestuen og fik repareret blinklys og koblingsgreb, mens jeg lå på sofaen med et forvredent knæ. Til gengæld fik jeg så læst en bog. Noget som ikke er sket i mange år, men bogen "Kysser himlen" af F-16 piloten Thomas "MET" Kristensen fangede. Det var ren nostalgi for en flyversoldat.... Jow jow.

 

Efter mange helbredende ture på Suzi måtte jeg vade tilbage til modstrømmen på jobbet. Intet ændret bortset fra, at formanden havde tømt min vogn mere eller mindre for værktøj og andet arbejdsrelaterede ting. Det var "jo firmaets ting så jeg kunne da ikke forvente, at det blot lå og ventede på mig igen"..... Samtale TIL chefen og HR..... Jow jow.

     
             

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En aftale med Fætter Jens var gået i vasken på grund af Thorminde fadæsen, men vi fandt da vej til Vesterhavshytten i Løkken og havde en rigtig hyggelig eftermiddag og aften med Joy og Fætter ligesom vi fik hilst på Bette John. Jow jow.

 

Sommerferien blev holdt her hjemme i Corona Danmark og med nogle ture på Suzi rundt i Jylland og en enkelt tur til Fyn. Den tyske familie måtte også lige hilse på Suzi. Skønt med sidetasker og skiftetøj så der ikke er plads til så meget grænsehandel - Vel Asia!!!!! Jow jow.

 

Sommeren gik også med spekulationerne omkring et familiemedlem som skulle i byretten i Holstebro. En træls sag som i første omgang havde været henlagt af Politiet på grund af manglende beviser, men som blev genoptaget af Statsadvokaten fordi en svigagtig moder til en tidligere samleverske klagede over, at "gerningsstedet" var forklaret en halv meter ved siden af den forklaring hun havde.....

En sag som i forvejen var dårligt og ensporet - ja næsten subjektivt - efterforsket af Midt- og Vestjyllands Politi hvor jeg blandt andet ikke kunne blive afhørt fordi jeg var tidligere kollega til sagsbehandleren..... Jow jow.

 

En sag som også lige fra starten havde fået en katastrofal behandling hos Holstebro Kommunes Børn & Unge Afdeling og hvor al sund fornuft blev tilsidesat af hensyn til kommunekassen. Det er meget skidt når en "menig" medarbejder, som er bekymret for en mor og hendes spædbarn, af nærmeste leder får at vide, at det skal vedkommende ikke bekymre sig over. Efterfølgende gik det medarbejderen så meget på, at vedkommende måtte sygemelde sig i en periode. Jow jow - Det er ledelse.....

 

Retsmødet blev holdt over to dage med over en måneds mellemrum.... Jow jow.

 

Under denne retsseance sås tydeligt hvordan sagen var temmelig ensrettet i efterforskningen og hvordan dommeren blev en hindring for en nærmere afhøring af et centralt vidne. En dommer, som i øvrigt havde et tydeligt kropssprog om, at det kedede ham og at han i øvrigt havde truffet sin beslutning inden han og de to domsmænd trak sig tilbage for at votere. Og en forklaring fra en retsmediciner som ikke kunne finde hverken hoved eller hale i sin egen afgivne erklæring til sagen og hvor både anklager og forsvarer rystede på hovedet af hans forklaring som varierede som bølgerne på Vesterhavet i stormvejr..... Jow jow.

 

Ved domsafsigelsen fik familiemedlemmet den forventede dom, men jeg har dog aldrig mødt så tynde begrundelser for en dom som den dommeren mundtligt afgav inden oplæsning af dommen. Den ene domsmand havde sikkert heller ikke været enig i afgørelsen for han gik da næsten baglæns ind i retslokalet og kiggede dårligt nok op fra bordpladen under domsafsigelsen.

I øvrigt en dom hvor der ikke blev fremlagt et eneste bevis og hvor det efterfølgende viste sig, at dommerens kæreste/samlever er/var meget nær veninde med den halve af "modpartens" familie.... Jow jow.

 

Vores kørende Sparegris Suzi fik trillet nogle kilometre og som Gert ved Farsø MC udtrykte det - "Do for da godt nok kyr nøj"..... Jow jow. Det var skjønt.

 

En lille beregning i Excel fortalte mig, at hvis kilometerforbruget fortsatte ville jeg snart gå falit i justeringskroner til ventilerne. Et skifte i arbejdsopgaverne på jobbet gav mig mulighed for at tjekke "Indernettet for gode tilbud af andre knallerter", mens jeg testede forbindelserne på det netværk vi opbyggede i Mosen.

 

En rundtur i en anledning - som ikke var nærmere beskrevet for konen - endte med først et stop ved KB Motorservice i Skive og et kik på en flot udstyret Honda CBF 1000 A, men kåben var til omlakering med videre så ikke nogen prøvetur.

 

Næste stop blev Kåre i Farsø for at få en autoriseret Honda forhandlers råd og vejledning inden næste stop hos Torben hos Himmerlands MC i Aars, en prøvetur på en Honda CBF 1000 A og en god snak om gamle dage i Aars Touring Club. Køreglad mc, ok pris, men uden noget af det udstyr jeg gerne ville have.

 

123mc.dk viste en Honda CBF 1000 FA til privatsalg i Højslev. En kigge aftale kom i stand selv om den "næsten var solgt". Fin maskine, men topboksen var ødelagt efter en tur på grusvejen og prisen var ikke til forhandling..... Jow jow.

 

Hjemme på pc'en kom 123mc.dk igen på banen og et opkald til Carstens MC i Varde med en byge af spørgsmål på en anden Honda CBF 1000 FA, som dog "var næsten solgt, men dog ikke reserveret". Det blev den så - reserveret altså !!!!

 

Tidligt næste morgen blev konen løftet på bagsædet og vi holdt foran butikken inden åbningstidens begyndelse! Dejlig lang prøvetur med og uden kone og tasker..... Den blev købt foran ham der ikke kunne bestemme sig. Nå ja. Det var så ham der havde set på den i Højslev..... Jow jow.

 

Knap en uge senere var storebroderen til Suzi leveringsklar og hjemtur i regnvejr..... Jow jow.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

             
     

Nå ja. Ingen viste besked om vores opgradering til version 1.000 så nu skulle ham Fætter Jens fandeme overraskes. Konen blev med lift og hejsekran sat på bagsædet - som var alt for hård - og vi trillede nordpå.

 

Tror du tossen tog telefonen da vi ringede til ham fra rasteplads ved Aalborg? Niks !

 

Tror du så han var hjemme da vi kom til Tylstrup? Niks ! Og havde vi købt en Sixpack med? Ja !

 

Tog han telefonen. Niks !

 

Kørte vi så videre til Joy og Fætters Vesterhavshytte? Jow jow.

 

Var de der? Niks !

 

Tog han telefonen. Niks !

 

Kørte vi så videre til Lønstrup og spiste frokost der? Og fik besøgt Karen Magrethe og Leif som konen lige kom i tanke om var flyttet der til fra Hjørring? Og havde de så egern i haven? Jow jow.....

     
             
 

 
             
     

Nå på tilbagevejen var Fætter kommet hjem fra en mc-tur til Fyn og Joy fra jobbet. Sixpacken gled ned og Joy tømte Brugsen for pizza. Og så var vi vist også lidt sent hjemme og bagsædet var koldt.... Jow jow.

 

Kollegaerne i mit firmaet begyndte at sive bort fra Mosen i Gødstrup. Alle min kollegaer bidrog til et godt og positivt arbejdsmiljø der ude. Nogle når de mødte ind på jobbet og andre når de gik hjem.... Jow jow.

Desværre blev formanden med ved at være formand, men hans megafon forsvandt dog. Jow jow.

 

Vores søde og rare kontordame på kun 60 år skulle flyttes til afdelingskontoret i Vejle fordi der var for lidt arbejde tilbage til hende i Mosen.

Midt i afskeds øllerne på parkeringspladsen fik jeg da lige et opkald fra et firma som godt kunne tænke sig, at gøre brug af min arbejdskraft...!! OG da min chef og chefen over ham efter næsten tre uger ikke havde besvaret min "ønskemail" om min fremtid i firmaet - og som i øvrigt var fremsendt på opfordring fra de to til os alle - var jeg da lydhør overfor nye udfordringer.

 

Et tilbud om arbejdende formand lokkede mig til en samtale i Karlslunde sammen med en anden kollega fra firmaet. Og da så den tidligere nævnte "Megafon" allerede havde forladt firmaet vi var til samtale hos, blev vi enige om en kontrakt.

OG så vi fik vi faktisk endnu en god kollega med.

Således fik vores "gamle" chefer tre opsigelser på to dage som tak for manglende information og kommunikation gennem længere tid. Lidt ærgeligt for jeg var glad for mine opgaver, men lidt kulturændring flere steder i firmaet ville løfte niveauet for der var mange gode og rare kollegaer generelt i firmaet. Jow jow.

 

Til gengæld fik vi ingen julegave selv om den var leveret til vores afdeling i Vejle. Sikke dog en gang fis. To af os havde det meste af tiden været teamledere i firmaet og sammen med projektlederen - som i øvrigt også havde taget sin afsked - haft nogenlunde styr på projektet og var gået til en mindre løn end vores vikarer på vores hold..... Jow jow.....

     
             
 

 
             
     

Suzi blev ikke solgt så hun blev kørt i vinterhi i Farsø efter 6 måneders kørsel og 13.789 km. Skoda'en nåede 27.540 km. i 2020 og blev bare flyttet tilbage i carporten. Jow jow.

 

Og endelig blev storebror sendt til vinterhi efter 7 ugers ejerskab og 3.504 km. og mange gode ture. Blandt andet til Svendborg for at hente en meget velholdt topboks med bagageholder. Glæder mig allerede nu til at hente den retur med nymonteret hugger, cruise control og nyt sæde til konens bagdel.

     
             
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og mit indtryk af mere og mere korruptionslignende forhold i og hos de danske myndigheder fik da et yderligere skud til boven i form af "Minksagen" og så fik vores nære familiemedlem en ny dom i Landsretten.

En ren parodi hvor den kvindelige kariere anklager tilkaldte Politiet, som mødte frem i Landsretten for at køre vedkommende direkte til afsoning. Nå ja - Det skete så lige INDEN dommerne havde truffet deres afgørelse i sagen.

Igen en akademiker uden nogen form for realitetssans, pli og empati. Nå ja - Hende anklageren fik da nok alligevel brugt sit trusseindlæg for familiemedlemmet blev da frikendt for ét forhold og fik - desværre - en straf som ikke kunne udløse direkte afsoning.

En sundhedsplejerske fra Holstebro Kommune havde af Kommunes seniorjurist fået mundkurv på så hun ikke måtte udtale sig om sagen og retsformanden havde ikke format til at bede om en redegørelse fra Kommunen. Og som Retten er bemyndiget til at kunne gøre jævnfør Retsplejeloven..... Jow jow.

Husk på, at korruption ikke i diverse årsrapporter fra Menneskerettighederne altid handler om penge, men også defineres som vennetjenester og lignende som er i den mørkegrå del af feltet for ok.

 

Næh vi har desværre fået et efterhånden skandaleramt Politi fyldt med venindetjenester og egne godkendte love og retningslinier og hvor akademikerne har taget styringen over de gode håndværkere på gulvet. Desværre er disse håndværkere også udskiftning til gymnasie m/k'er med manglende uddannelse og virklighedsfornemmelse. Jow jow.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

December - Spring lortet over. Hader den måned med opreklameret julepis siden oktober måned og så der alligevel aldrig sne juleaften !!!!!

Alle firmaer skal "overpræstere" for at aktionærerne får deres pengeseddelorgasme. Og så ellers en nogenlunde sød kone, men som får gave-indkøbs-flip-fordi-det-ser-flot-ud-med-farver-under-træet..... Jow jow.

 

Den er så overstået og her i skrivende stund er der hele 11 måneder til næste helvede bryder løs. Jow jow.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et 2020 hvor jeg ikke har så været så meget tid på Facebook og lignende. Et år hvor jeg ikke har været så god til at sende en hilsen når du havde fødselsdag anledning. MEN derfor er du absolut ikke glemt !!!!!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tak fordi du gad læse dig gennem mit overordnede syn på og oplevelser i 2020.

Tak til familie, venner og bekendte for 2020.

Tak til Suzi, storebror og konen for turene i 2020.

 

Håber 2021 bliver året hvor mundbind og Corona stikkes skråt op med vacine og vi kan få normale forhold igen. Jow jow.

 

 

De bedste hilsner og ønsker til dig og dine nærmeste.

Kaj Bjørn Kristensen